(+45) 23 96 46 04 tr@nuar-terapi.dk

Psykoterapeut

Thomas Raun

Jeg hjælper dig gennem jordnære samtaler til at forstå, hvorfor samt hvordan du og dine omgivelser reagerer – så du får klarhed og større trivsel i dit liv og dine relationer.

Psykoterapeut Thomas Raun

Jeg hjælper dig gennem jordnære samtaler til at forstå, hvorfor samt hvordan du og dine omgivelser reagerer – så du får klarhed og større trivsel i dit liv og dine relationer.

De færreste af os går gennem livet uden bump på vejen

 

Oplever du konflikter i dit parforhold eller andre relationer?

Er du ramt af sorg eller en livskrise på grund af dødsfald, skilsmisse eller tab af et job? 

Føler du dig trist eller vred – uden helt at vide hvorfor? 

Så er du langt fra alene. Nogle gange har vi brug for hjælp til at finde fodfæstet igen.

Jeg hjælper dig gennem jordnære samtaler til at forstå dit problem, så du finder svar og løsninger, som er de rigtige for dig.

Hør, hvordan jeg hjælper dig, i videoen her.

 

Lad mig hjælpe dig med

INDIVIDUEL TERAPI

 

Står du i en krise, eller oplever du at støde på de samme problemer gang på gang?

 

Individuel terapi er for dig, som:

  • Gerne vil forstå, hvorfor du reagerer som du gør
  • Opdage, hvordan du og dine nære påvirker hinanden
  • Ændre på de “dårlige vaner”, som gør dig trist eller vred

PARTERAPI

 

Har I mistet kærligheden?

Eller bliver den overskygget af konflikterne?

Som par har I egne og fælles drømme, forudsætninger, krav og forventninger.

Det er det stof, konflikter er gjort af – og som desværre fører til, at mange par går fra hinanden. Parterapi hjælper jer med at forstå de ting, der skaber konflikter i jeres forhold, og få værktøjerne til at ændre dem.

Mød mine klienter

“Thomas var en uundværlig hjælp til at komme videre efter min skilsmisse”

Jeg bookede tid hos Thomas, da jeg for nylig havde gennemgået en skilsmisse. Selvom det var mig, der valgte at gå fra min partner, oplevede jeg en stor sorg, og jeg skulle også til at finde ud af at stå på egne ben igen. Thomas var god til at holde mig på sporet, og især fik jeg forståelse for mine grundværdier. Det var en uundværlig hjælp til at komme videre. Under hele forløbet følte jeg mig tryg og i gode hænder.

 

– Kvinde, 56 år.

“Terapi var udenfor min ‘comfort zone’ - men jeg følte mig i trygge hænder hos Thomas”

Min første session hos Thomas var en god oplevelse. Det var min første terapisession nogensinde, og jeg var ude af min ”comfort zone”. Men Thomas´ professionelle tilgang og forståelse for mig som person, fik mig hurtigt til at føle mig i gode og trygge omgivelser. Det førte til en god oplevelse. Jeg kan stærkt anbefale Thomas som terapeut.

 

– Mand, 42 år.

“Jeg har fundet mig selv i vores ægteskab”

Min mand og jeg bookede en tid hos Thomas, da vi havde det svært i vores ægteskab. Thomas har hjulpet mig til at finde mig selv i vores forhold, og jeg føler at jeg har lært en masse ting, som har gjort mig bedre til at stå fast ved den, jeg er. Thomas er rigtig behagelig at snakke med, enormt professionel, men på samme tid varm og menneskelig. Man føler sig i rigtig gode hænder hos Thomas.

 

– Kvinde, 31 år.

“Thomas hjalp mig med at finde mine kerneværdier i livet”

Jeg har de seneste år brugt en del tid på at finde mig selv og forstå mig selv. Hos Thomas arbejdede vi specifikt med at finde mine værdier og ydermere finde frem til mine grundværdier. Det var virkelig interessant, at sætte ord på hvem jeg er, hvad jeg vil og hvad mine værdier betyder for mig. Jeg føler, at jeg lærte rigtig meget om mig selv – som jeg vil arbejde videre med.

Thomas er yderst professionel og jeg følte mig meget tryg under mine sessioner hos ham. Thomas har en meget behagelig og rolig tilgang som terapeut.

 

– Kvinde, 28 år.

Du er eksperten i dit liv

Ikke jeg. 

Jeg dømmer ikke, hvad der er “rigtigt” og “forkert”. Uanset om du kommer på egen hånd eller sammen med din partner. 

For mig er det vigtigt at holde fast i og have respekt for, hvem du er som menneske. 

Min opgave er at hjælpe dig til at reflektere over dit liv og dine relationer og finde de svar, der er rigtige for dig. 

Nysgerrig på min baggrund? 

Du kan læse mere om min erfaring og uddannelse her. 

Sådan får du hjælp

 

#1: Du kontakter mig

Enten ved at ringe på 23 96 46 04, sende en mail eller skrive til mig i min kontaktformular.

Vi vender kort, om jeg er den rette til at hjælpe dig og eventuelt din partner, hvis I ønsker parterapi.

Er jeg ikke det, henviser jeg dig (om muligt) til den rette i mit netværk.

Du har også mulighed for at booke direkte her.
Bemærk, at jeg tilbyder introtimer til reduceret pris, så du kan få en fornemmelse af, hvordan jeg arbejder, inden du beslutter dig for et længere forløb.

 

#2: Vi mødes hos mig, online eller i det fri

Ved den første samtale taler vi om din eller jeres situation. Jeg stiller åbne spørgsmål, som hjælper dig med at reflektere over din situation, og hvad du kan gøre ved den. 

Du vælger selv, om vores samtale skal foregå i min klinik på Jægersborg Allé 93, online eller som en walk’n’talk i naturskønne omgivelser.

Mange føler allerede efter første møde en stor lettelse over at dele deres bekymringer med et andet menneske. 

 

#3: Du afgør, om vi skal mødes igen

Du mærker efter, om kemien mellem os passer sammen.

Gør den det, aftaler vi eventuelt et forløb eller endnu en samtale, hvis du stadig har behovet. 

Føler du ikke, at du har behov for flere samtaler, så undlader du blot at booke igen.

Bliv klogere på kærlighed

I Facebook Gruppen kan du finde inspiration, som kan give dig indsigt og praktiske værktøjer inden for relationer, parforhold og meget mere – Bliv medlem af Facebookgruppen:

Vores Parforhold – Styrk dit parforhold og dine relationer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange gange skal jeg i terapi?

Kort sagt: 

Det er op til dig. 

Den længere forklaring: 

Du forpligter dig aldrig til mere, end den næste samtale du booker. Mange af mine klienter oplever en konkret fremgang eller forandring efter fem til ti gange. Nogle færre, andre flere. 

Hvornår du føler dig “færdig” med et terapeutisk forløb, er meget individuelt, og der er ikke noget facit. Vi tager det, som det kommer – med udgangspunkt i dit behov.

Skal vi snakke om min barndom?

Det kan vi godt. Men vi skal ikke. 

Mange har en fordom om terapi som “sådan noget, hvor vi skal finde ud af, om jeg sad forkert på potten”. 

Hos mig tager vi fat få det, der ligger først for. Er der ting, du ikke har lyst til at dykke ned i eller tale om, så gør vi ikke det.

Kommer du til mig, fordi du lige er blevet skilt og har det svært? Så tager vi udgangspunkt i det. 

Har du udfordringer i dine nære relationer, eller er du ked af, at du har mistet dit job? Så er det der, vi begynder. 

Har du tavshedspligt?

Ja. Hvad der bliver sagt i samtaler mellem dig og mig, bliver mellem os.

Jeg er i tvivl, om terapi er noget for mig...

Det er helt fair.

For nogle kan det være svært at komme i gang med et psykoterapeutisk forløb.

Jeg vil anbefale dig at klikke her og læse Foreningen af Danske Psykoterapeuters guide.

Den hjælper dig med at blive afklaret i forhold til, hvad psykoterapi kan gøre for dig, hvilke “forventninger” der er til dig i et terapiforløb og hvad du kan forvente af et forløb.

Lad os snakke sammen

 

Er du i tvivl, om terapi eller parterapi er relevant for dig? Eller vil du gerne booke en samtale?

Så send mig en mail på tr@nuar-terapi.dk eller ring på 23 96 46 04.

Tager jeg ikke telefonen, sidder jeg med en klient. Jeg ringer tilbage hurtigst muligt.

 

2 + 6 =