Sådan tjekker du, om din terapeut er kvalificeret
Sådan tjekker du, om din terapeut er kvalificeret
Sådan tjekker du, om din terapeut er kvalificeret
Når du søger hjælp hos en psykoterapeut, er det vigtigt at vide, hvem du faktisk betror dig til. I Danmark er titlen psykoterapeut desværre ikke beskyttet – det betyder, at hvem som helst i princippet kan kalde sig det, uden en relevant uddannelse bag sig. Derfor er det afgørende, at du som klient selv tjekker terapeutens baggrund.
Hvad skal du kigge efter?
En kvalificeret psykoterapeut har typisk gennemført en fireårig godkendt psykoterapeutuddannelse, som stiller krav til både teoretisk viden, praktisk erfaring og personlig udvikling. En seriøs uddannelse kræver som regel, at terapeuten:
- Har egen terapi under uddannelsen
- Får løbende supervision
- Har et solidt kendskab til psykologiske teorier og metoder
- Ofte har en vis livserfaring og modenhed, hvilket bidrager til dybde i det terapeutiske arbejde. Mange har tidligere arbejdet med mennesker – fx i pædagogiske, sundhedsfaglige eller sociale sammenhænge – men det er ikke et krav.
Det er ikke nok at have taget et kursus eller en kort efteruddannelse. Det terapeutiske rum kræver faglig tyngde, modenhed og indsigt.
Er terapeuten medlem af en anerkendt brancheforening?
En god tommelfingerregel er at vælge en terapeut, som er medlem af en faglig forening med klare optagelseskrav. De to største i Danmark er:
- FaDP – Foreningen af Danske Psykoterapeuter
- Dansk Psykoterapeutforening (MPF)
Begge foreninger stiller krav til uddannelsesniveau, egenterapi, supervision og løbende efteruddannelse. De har også etiske retningslinjer og klagemuligheder, hvilket giver dig en ekstra tryghed som klient.
Spørg gerne ind
Det er helt okay at spørge terapeuten direkte:
- Hvilken uddannelse har du?
- Hvor lang var den?
- Er du medlem af en faglig forening?
- Har du modtaget egenterapi og supervision?
En professionel terapeut vil kunne svare åbent og tydeligt. Det viser både faglighed og respekt for dig som klient.
Det handler også om kemi – men ikke kun
Selv den mest erfarne terapeut er ikke den rette for alle. Kemien mellem jer er vigtig, fordi tillid og tryghed er fundamentet i terapien. Men faglighed må ikke undervurderes – den er med til at sikre, at du bliver mødt på en ansvarlig og udviklende måde.
Lad os snakke sammen
Kontakt mig til en (uforpligtende) snak om, hvorvidt jeg er den rette terapeut til at hjælpe dig.
Send en mail til tr@nuar-terapi.dk, sms eller ring på 23 96 46 04.
Så vender vi kort din situation og aftaler eventuelt en tid, hvornår vi kan mødes.