Sådan lærer du at sætte sunde grænser med ro og styrke
Sådan lærer du at sætte sunde grænser med ro og styrke
Hvordan sætter jeg sunde grænser?
At sætte grænser handler om at tage ansvar for dig selv – ikke om at afvise andre. Det er en måde at værne om din trivsel, dine værdier og din energi. Når du sætter en sund grænse, fortæller du verden, hvordan du ønsker at blive behandlet. Men for mange er det lettere sagt end gjort.
Hvorfor er det så svært at sætte grænser?
Mange har lært tidligt i livet, at det er farligt, egoistisk eller forkert at sige nej. Måske har du fået ros for at være nem og tilpasningsdygtig – og har derfor lært at tilsidesætte dine egne behov for andres skyld. Det kan også være, du frygter at såre andre, skabe afstand eller blive afvist, hvis du siger fra.
Derfor siger du måske ja, når du mener nej. Du bliver overinvolveret, tilsidesætter dig selv og mærker først utilfredsheden som træthed, modstand eller irritation.
Hvordan ser det ud i praksis?
– Du siger ja til en opgave, selvom du allerede er overbelastet
– Du bliver ved med at lytte og støtte en ven, selvom du selv har brug for en pause
– Du undlader at sige fra, når en kollega eller partner overskrider dine grænser
– Du siger ikke, hvad du har lyst til – af frygt for at virke besværlig
Sunde grænser skaber nærhed – ikke afstand
Når du sætter en grænse tydeligt og nænsomt, viser du både dig selv og andre, at dine behov er vigtige. Du gør relationen mere ægte og tryg, fordi du tør være ærlig og tage ansvar for dig selv. Det giver også den anden mulighed for at lære dig bedre at kende og respektere dig.
Sådan kan du begynde
Det første skridt er at lære at mærke dine grænser. Læg mærke til, hvornår du føler dig presset, udmattet eller vred – det er ofte tegn på, at du er gået over din grænse. Øv dig i små skridt på at sige fra, fx:
– “Det har jeg ikke overskud til lige nu”
– “Jeg har brug for lidt tid, før jeg svarer”
– “Det her føles ikke godt for mig”
Det kan føles uvant i starten, men med tid og træning vil det blive mere naturligt. Terapi kan være en god støtte til at finde modet og styrken til at sætte grænser – og stå ved dem med ro.
Lad os snakke sammen
Kontakt mig til en (uforpligtende) snak om, hvorvidt jeg er den rette terapeut til at hjælpe dig.
Send en mail til tr@nuar-terapi.dk, sms eller ring på 23 96 46 04.
Så vender vi kort din situation og aftaler eventuelt en tid, hvornår vi kan mødes.