(+45) 23 96 46 04 tr@nuar-terapi.dk

Når små ting skaber store konflikter – hvad handler det om?

Når små ting skaber store konflikter – hvad handler det om?

Når små ting bliver store – og hvorfor din kæreste måske reagerer voldsomt

Det kan være frustrerende og forvirrende, når din kæreste ofte bliver sur over det, der udefra ligner småting. Måske føler du, at du skal gå på æggeskaller, og at den mindste bemærkning kan udløse en reaktion. Men bag sådanne reaktioner gemmer der sig ofte noget mere.

Det handler sjældent om dét, det handler om

Når en konflikt opstår “ud af det blå”, er det sjældent selve situationen – fx den glemt opvask eller en lidt skæv kommentar – der er årsagen. Det er ofte toppen af isbjerget. Bagved kan der ligge oplevelsen af at blive overset, ikke følt sig hørt eller ikke føle sig betydningsfuld. Reaktionen kan også være et udtryk for gamle sår, der bliver trigget – måske uden at din partner selv helt forstår hvorfor.

Ophobede følelser og manglende kontakt

Mange reagerer stærkt, når de i længere tid har undertrykt følelser. Hvis noget har bygget sig op indeni – fx skuffelse, irritation eller sorg – kan det pludselig få afløb i en situation, der i sig selv ikke er stor. Derfor virker det ofte ude af proportioner, men har sin egen logik, når man ser bagom.

Hvad kan du gøre?

I stedet for at gå i forsvar eller blive irriteret tilbage, kan det hjælpe at være nysgerrig. Hvad handler reaktionen egentlig om? Hvordan har din kæreste haft det på det seneste? Er der noget, du (eller I) overser i hverdagen? Det betyder ikke, at du skal tage ansvar for deres følelser – men du kan vælge at være tilgængelig og undersøgende, hvis relationen skal vokse.

Det vigtigste er at få skabt tryghed nok til, at det bagvedliggende kan blive sagt højt – før det kommer ud som irritation over “ingenting”.

Lad os snakke sammen

 

Kontakt mig til en (uforpligtende) snak om, hvorvidt jeg er den rette terapeut til at hjælpe dig. 

Send en mail til tr@nuar-terapi.dk, sms eller ring på 23 96 46 04.

Så vender vi kort din situation og aftaler eventuelt en tid, hvornår vi kan mødes. 

2 + 13 =