Hvorfor vi skubber væk og hvordan du kan stoppe mønsteret
Hvorfor vi skubber væk og hvordan du kan stoppe mønsteret
Hvorfor skubber jeg min kæreste væk – selvom jeg længes efter nærhed?
Det er et paradoks, mange kender: du længes efter kærlighed og nærhed – men når nogen kommer tæt på, reagerer du med afstand, irritation eller trækker dig. Det kan være frustrerende og skabe forvirring, både hos dig og din partner.
En gammel beskyttelse
Ofte handler det ikke om din partner – men om gamle erfaringer. Hvis du tidligere er blevet svigtet, overset eller gjort forkert, kan intimitet opleves som risikabelt. At lade nogen komme tæt på vækker gamle følelser – og din krop reagerer ved at skubbe væk, før du når at opdage hvorfor.
Når tryghed føles utrygt
Nogle har lært at klare sig selv og ikke at regne med andre. Så selv når der er tryghed og kærlighed, kan det føles uvant – eller endda truende. Det kan føre til, at du ubevidst saboterer kontakten, fordi noget i dig tror, at det er farligt at stole på andre.
Vejen tilbage til kontakt
Det første skridt er at opdage mønstret og mærke, hvornår du begynder at trække dig. Giv dig selv tid, og undersøg hvad der vækker reaktionen. Når du forstår dine beskyttelsesmekanismer, bliver det muligt at handle anderledes – og blive i relationen, selv når det føles sårbart.
Lad os snakke sammen
Kontakt mig til en (uforpligtende) snak om, hvorvidt jeg er den rette terapeut til at hjælpe dig.
Send en mail til tr@nuar-terapi.dk, sms eller ring på 23 96 46 04.
Så vender vi kort din situation og aftaler eventuelt en tid, hvornår vi kan mødes.