Hvad sker der i en terapisamtale?
Hvad sker der i en terapisamtale?
Hvordan foregår terapi?
Terapi er et trygt og fortroligt rum, hvor du får mulighed for at undersøge det, der fylder i dit liv. Du behøver ikke have styr på det hele – vi starter der, hvor du er, med det, du kommer med.
Et sted at lande og udforske
I terapien får du støtte til at sætte ord på tanker, følelser og oplevelser. Terapeuten lytter, stiller spørgsmål og hjælper dig med at opdage mønstre, forstå dig selv bedre og finde nye handlemuligheder. Det handler ikke om at få “gode råd” udefra, men om at finde ind til det, du mærker og har brug for.
Du bestemmer tempo og indhold
Der er ingen faste skabeloner i terapi. Nogle gange taler vi om konkrete situationer fra hverdagen – andre gange går vi dybere og undersøger, hvor dine reaktioner stammer fra. Vi kan arbejde med nutidige temaer, relationer, gamle sår eller livsvalg, alt efter hvad der fylder. Du bestemmer, hvad du vil tage op, og hvad der er vigtigt at undersøge.
En samtale med fokus på dig
Terapien foregår som en samtale – men det er en særlig samtale. Den adskiller sig fra at tale med en ven, fordi terapeuten har fokus på dig, og på hvad der sker i dig – også undervejs i samtalen. Det kan give adgang til nye lag af erkendelse og forandring.
Ingen facit – men plads til det, der er
Du skal ikke præstere noget i terapien. Det er ikke vigtigt at finde en løsning hurtigt, men at give plads til det, der mærkes. Nogle gange kan det at få sat ord på noget være nok til, at det begynder at forandre sig. Andre gange tager det tid. Det vigtigste er, at du mærker, at du bliver mødt ærligt og respektfuldt – lige dér, hvor du er.
Lad os snakke sammen
Kontakt mig til en (uforpligtende) snak om, hvorvidt jeg er den rette terapeut til at hjælpe dig.
Send en mail til tr@nuar-terapi.dk, sms eller ring på 23 96 46 04.
Så vender vi kort din situation og aftaler eventuelt en tid, hvornår vi kan mødes.