Angst for at miste – når kærlighed bliver utryg
Angst for at miste – når kærlighed bliver utryg
Angst for at miste – når kærlighed bliver utryg
Det er helt naturligt at holde af nogen og frygte at miste dem. Men for nogle bliver den frygt så stor, at den kommer til at styre relationen. Du mærker måske en konstant uro, bekymring eller behov for bekræftelse – også selv når din partner viser, at de er der. Det kan være enormt opslidende, både for dig og for jeres forhold.
Hvor kommer angsten fra?
Frygten for at miste bunder ofte i tidligere oplevelser: Måske har du oplevet svigt, brud eller følelsen af at være alene med dine følelser. Det kan også være, at du har et utrygt tilknytningsmønster – fx fordi du tidligt i livet lærte, at kærlighed ikke var stabil eller forudsigelig.
Når kærlighed forbindes med usikkerhed, kan selv små signaler fra din partner trigge gamle sår. Måske tolker du stilhed som afvisning, eller at din partner har brug for alenetid som tegn på, at de er ved at trække sig.
Når frygten får for meget plads
Jo mere angst der er for at miste, desto sværere bliver det at være til stede i nuet. Det kan føre til kontrol, jalousi eller at du hele tiden tilpasser dig for at “være god nok”. Men paradoksalt nok kan det netop skabe den afstand, du frygter.
Vejen mod mere tryghed
Det første skridt er at anerkende frygten – uden at dømme dig selv. Frygten har ofte en god grund, men den behøver ikke styre dig. Terapi kan hjælpe dig med at forstå, hvor angsten stammer fra, og hvordan du kan skabe mere ro og tryghed – både i dig selv og i dine relationer. Når du tør mærke og arbejde med frygten, kan den gradvist slippe sit greb, og du kan begynde at føle dig friere og mere forbundet.
Lad os snakke sammen
Kontakt mig til en (uforpligtende) snak om, hvorvidt jeg er den rette terapeut til at hjælpe dig.
Send en mail til tr@nuar-terapi.dk, sms eller ring på 23 96 46 04.
Så vender vi kort din situation og aftaler eventuelt en tid, hvornår vi kan mødes.